AFSTEMNING I GANG: Stem på et coronaprojekt, stop smitten og øg trivslen blandt unge i Aarhus Kommune

18. januar 2021

Borgere, organisationer, foreninger og virksomheder har meldt sig på banen med en masse stærke og kreative projekter, som skal nedbringe smitten og øge trivslen blandt kommunens unge i en svær tid.

Blandt alle de kreative projektidéer, som vi har modtaget, er i alt 9 gået videre til afstemningen. Din stemme kan være afgørende for hvilke projektidéer, der bliver til virkelighed. Det er nemlig de forslag med flest stemmer, der får penge til at føre deres projekter ud i livet. Så skynd dig ind og stem her.

Projekterne, du kan stemme på, er:

 

1: Make a Mask & Wear a Mask!

Lær at lave dit eget mundbind og få det præcis, som du vil have det.

2: Banko for fællesskabet

Et online bankoarrangement med en kendt lokal vært, en masse fede præmier og sjove indslag i løbet af aftenen.

3: Run for Friendship mod corona

Et corona-venligt projekt, som kan hjælpe aarhusianerne med at forblive sociale og aktive i disse svære tider med ugentlige løb, styrketræning og boldspil.

4: Ice, Ice Baby

Med god afstand og masser af sprit, er der mulighed for at få et frirum på skøjtebanen med sine venner og andre unge aarhusianere. 

5: Send et smil

Skriv et postkort til nogen, du kender, og send dem varme hilsner og tanker i en mørk og kold tid. 

6: ØjenKontakt
Pop-up workshop med fokus på øjenkontakt og åbenhed mellem folk. 

7: Ung-TV for unge i coronatid
Produktion af fem TV-indslag om at holde motivationen og humøret oppe, samt at holde sig ”aktiv” ved at deltage i fællesskaber og online arrangementer i denne svære tid.

8: Engagerende fysiske og virtuelle læsefællesskaber for unge i Aarhus

Et skønlitterært træf for at udbrede læsefællesskaber for unge i Aarhus. Foreningen vil skabe endnu flere stærke fællesskaber gennem litteraturen.  

9: Vinstuens online musik-bingo

Online musik-bingo hver lørdag med god musik, sjove konkurrencer og fede præmier.

 

Medborgerkskab betyder medbestemmelse

Ungekriseledelsen, som består af 18 frivillige repræsentanter fra det aarhusianske ungdomsliv, har siden oktober arbejdet hårdt for at idégenere, kommunikere i øjenhøjde og rådgive sekretariatet, samt den øverste kriseledelse for at nedbringe smitten og øge trivslen blandt kommunens 16-30-årige.

Deltagerbudgettet er netop et eksempel på den samskabelse og medbestemmelse, som nu sprænger rammerne og lader samtlige af kommunens unge være medbestemmende. Deltagerbudgettet lader nemlig de unge stemme på præcis de tiltag, som de kunne tænke sig fandt sted i Aarhus snarest.

 

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til deltagerbudgettet eller processen, kan du læse mere her, eller kontakte Elise Andersen fra Sekretariatet for Ungekriseledelsen på mail: elmoa@aarhus.dk