Cathrines fortælling: Jeg har ikke krammet andre end min kæreste siden marts

Billede af Cathrine Villaume - Ung i risikogruppe

Foto: Malene Porup

Cathrine Villaume på 27 år gennemgik for ti år siden en hjertetransplantation. I dag tager hun dagligt immundæmpende medicin, men derudover mærker hun ikke meget til det transplanterede hjerte. Det var indtil, Danmark lukkede ned, og Cathrine Villaume blev mindet om, at hun er særligt udsat:

”Jeg har ikke følt mig så syg i de ti år, der er gået, som jeg gør nu – ikke fordi jeg er mere syg – men, fordi jeg konstant skal være opmærksom på mig selv og andre.”

Hun tog konsekvensen af at være i risikogruppen og valgte derfor at være inden døre i det første lange stykke tid:

”Jeg var ikke uden for lejligheden i flere uger. Til sidst var jeg ved at blive skør og begyndte at gå ture tidligt om morgenen for at undgå at møde andre,” fortæller Cathrine Villaume og fortsætter:

”I starten var det kun min kæreste, der handlede, men jeg savnede det så meget. Da jeg endelig købte ind alene første gang, hjalp det mig til at føle mig bare lidt mere normal igen.”

 

Betydningen af et luftkram

Cathrine Villaumes mor arbejder som frontpersonale, og derfor har de to kun set hinanden en enkelt gang siden marts. Derudover har hun ikke givet hånd, kram eller haft fysisk kontakt med andre end sin kæreste i de sidste ti måneder.

”Mine venner og jeg laver tit et lille ”luftkram” for at få fornemmelsen af et ægte kram,” fortæller hun og uddyber, at hendes omgangskreds har været til stor hjælp:

”Alle har været utroligt gode til at tage hensyn, også mere end jeg har bedt om. De har ladet sig teste for min skyld, og så har vi enten gået ture med afstand eller set film sammen over Skype.”

 

At se sig selv på en ny måde

Det har været besværligt at lave om på hverdagen, men det hårdeste har været på det mentale plan.

”Jeg blev ked af det og irritabel, fordi jeg igen fik følelsen af at være syg. Jeg er nødt til at opføre mig som syg, og jeg er hele tiden nødt til at bede andre om at tage hensyn til mig. I supermarkedet, på gaden og på arbejde,” fortæller Cathrine Villaume og smiler:

”Det har betydet rigtig meget, at jeg har haft min kæreste tæt på, og at min omgangskreds har været så forstående for situationen.”

Cathrine Villaume ser fremad mod lysere tider – mest fordi hun ikke kan lade være:

”Jeg er optimistisk og håbefuld. Ellers er det ikke til at holde ud. Jeg tror, at vi alle håber på, at det hele vender i den kommende tid!”